Efter at have arbejdet med Compassion Cultivation Training – træning af mod og medfølelse i svære tider i livet – i USA i seks år vil psykolog Nanja Holland Hansen udbrede kendskabet til compassion i Danmark.

Af Henrik Lomholdt Rasmussen, Praksis nr. 43, 2016, Jyllands Posten

Man kan på sin vis godt sige, at der er lidt af en pioner i psykolog Nanja Holland Hansen. Efter seks år som psykolog på Stanford Universitet og base i Palo Alto i Californien vendte hun i 2016 nemlig tilbage til Danmark for dels at udbrede kendskabet til kurset Compassion Cultivation Traning (CCT), dels forske i begrebet compassion.
»Compassion – som direkte oversat betyder medfølelse – er mere end bare empati eller at bekymre sig for et andet menneske. Træning af compassion hjælper os til at have modet og styrken til at være med smerte og lidelse, når livet er svært,« forklarer Nanja Holland Hansen.
Hun er certificeret til at undervise i CCT gennem Center for Compassion Altruism Research and Education (CCARE) ved Stanford University og har undervist i CCT både på Stanford Universitet og i Palo Alto.
Nanja Holland Hansen understreger, at både sundhedsprofessionelle og pårørende til alvorligt syge har udbytte af at træne compassion.
»Under studiet lærer læger ikke konkret, hvordan man passer på sig selv og håndterer de mange møder med lidelse, man kommer ud for. Det resulterer i megen stress og udbrændthed blandt læger,« siger Nanja Holland Hansen og vender sig mod de pårørende.
»Der er meget stor evidens for, at pårørende til alvorligt syge med eksempelvis psykiske lidelser oplever ualmindelig megen stress. Det hænger sammen med, at selv ’helt normale’ mennesker ikke har lært eller ved, hvordan man agerer i en verden med megen lidelse i rollen som pårørende, når ens ægtefælle bliver dement eller den 18-årige søn får diagnosen skizofren. De ved heller ikke, hvordan de skal håndtere sorg, hjælpeløshed og tab,« fortæller Nanja Hansen.
Den slags forhøjer risikoen for at få depressioner og udvikle angst.
»Andre bliver nødt til at melde sig ud af arbejdsmarkedet – med omkostninger for samfundet til følge – for at kunne yde omsorg for deres syge barn, forælder eller ægtefælle,« konstaterer Nanja Holland Hansen.

Øget trivsel

I sin research har hun – ud over Kræftens Bekæmpelse tilbud om mindfulnessgrupper og støttegrupper af forskellig art – i Danmark ikke kunnet finde frem til institutioner, som tilbyder pårørende til syge deciderede redskaber til minimering af stress. Det skal CCT-kurset lave om på.
»Ved en systematisk træning af compassion skabes mere opmærksomhed om – og forståelse for – egne tanker, følelser og adfærd for derved at udvikle redskaber og færdigheder til at indgå i sundere relationer til en selv og andre,« siger Nanja Holland Hansen.
Virker det så? Ja. I hvert fald har indledende undersøgelser i USA af CCT fundet, at systematisk træning af compassion medfører øget psykisk trivsel, nærvær, øget omsorg for en selv, modstandskraft, og social forbundenhed og nedsætter stress, angst og depression.
Disse resultater vil Nanja Holland Hansen følge op på i en dansk kontekst i et ph.d.-forskningsprojekt, hvor effekten af et CCT-kursus skal undersøges hos pårørende til psykisk syge.
»Vi vil undersøge, om vi ved hjælp af biomarkører kan registrere fysiologiske ændringer i kroppen hos deltagere i CCT-kurser, så vi ikke kun har indsigt i psykologiske faktorer, men også biologiske forhold,« siger Nanja Holland Hansen.

Tegn på succes

Parallelt med opstarten af forskningsprojektet var hun leder af det første CCT-kursus i Danmark i oktober og november. Nanja Holland Hansen har endnu ikke evalueret kurset, men tager reaktioner som ’Hold da op! Er vi allerede færdige?’ efter en af de otte og to timer lange kursusgange som tegn på en succes.
»Blandt 12 deltagere var der læger og andet sundhedspersonale samt lærere, som har oplevet stress og udbrændthed i forbindelse med deres arbejde,« oplyser Nanja Holland Hansen.
Selv om CCT-kurset udbydes af Center for Mindfulness på Aarhus Universitet understreger hun, at ordet ’mindfulness’ ikke bliver brugt.
»I stedet taler vi om at lære at træne sin opmærksomhed over for lidelse for at blive i stand til at se den, opleve den og forholde sig til den. Blandt andet via meditation, samtaler og åndedrætsøvelser. Derigennem træner vi evnen til at udvise medfølelse, lige som kursisterne når frem til, at man ikke er alene med deres problemer, men at vi alle har det svært. Ved at nå frem til den bevidsthed opstår der en accept og blødhed over for andre,« forklarer Nanja Holland Hansen og bruger sig selv som eksempel på den unødvendige vrede, de fleste af os har prøvet at rette mod et andet – sagesløst – menneske.
»Da jeg engang skulle hjem fra en ferie i Mexico med familien, var den mandlige medarbejder, vi skulle tjekke ind hos, noget muggen. Jeg blev sur på ham, for vi havde jo ikke fornærmet ham på nogen måde. Men da min mand så mindede mig om, at medarbejderen måske havde haft en svær morgen, skete der et skift i mit syn på manden. Den episode viser for mig, at jo mere opmærksomhed vi har på relationen til et andet menneske, jo mere kan vi skabe noget andet,« forklarer Nanja Hansen.

Væk fra selvmedlidenheden

Denne indstilling kan bruges i en lang række sammenhænge. Eksempelvis som pårørende til en psykisk syg.
»Her kan man blive hvirvlet ind i en selvmedlidende spiral, som er svær at komme ud af. Det samme gælder forældre, som er frustrerede over ikke at kunne få familieliv og job til at fungere. Ved at træne compassion udvikler man en fællesmenneskelighed – common humanity – og en forståelse af, at man ikke er den eneste trætte forælder i verden. Det skaber en blødhed og ny dynamik,« siger Nanja Holland Hansen, som giver sine kursister lektier for i form af meditationsøvelser.
»Når man ikke at lave øvelserne, taler vi om årsagen dertil,« siger Nanja Holland Hansen.
Aktive lytteøvelser i tremandsgrupper er et andet element i kurset.
»En i gruppen fortæller om et emne, der berører ham eller hende, uden at de andre bryder ind; også selv om man går i stå og har svært at ved få ordene frem. Det skærper opmærksomheden over for det problem, man taler om. Desuden giver det en oplevelse af, at man kan slappe af, som til tider forsvinder i en konsultation, fordi lægen dels er under tidspres og dels gerne vil hjælpe med sin faglighed,« fortæller Nanja Holland Hansen.
Kropssproget er også en betydningsfuld del af compassion. Korslagte arme og ben, stirrende blikke og en tilbagelænet attitude skal man erstatte af en intenst, men ’blødt’ blik og en åben kropsholdning.
»Vi arbejder også med, hvordan vi skaber vores følelsestilstand og registrerer samtidig, hvordan vores fysiologi ændrer sig, alt efter om man er glad eller vred. Er man eksempelvis konstant vred, krummer man sig mere sammen, mens man bliver mere rund og åben, hvis man føler varme. Og efter at vi havde fokuseret på kærlighed, sagde en deltager: ’Jeg blev helt døsig,’ ,« fortæller Nanja Holland Hansen.

I kursets anden halvdel breder man sig ud fra det personlige og vender sig udad for at træne compassion over for andre.
»Det kan være den irriterende patient, man ville ønske, aldrig var kommet i praksis. Den holdning skulle man gerne være i stand til at holde ude, når man når til kursets afslutning,« fastslår Nanja Holland Hansen.